Halloween - opskrift på kager

Halloween - opskrift på kager

Halloween er en sjov tradition. Så er det nemlig tid til gader fyldt med flotte græskarlygter og søde, uhyggelige, udklædte børn.

Vil du lave en treat til ungerne, der både er uhyggelig og lækker? Prøv de uhyggelige fingre, som Tine fra bloggen Detbedstejegved.dk har kreeret. 

Sådan laver du uhyggelige Halloween fingre

Opskrift på Halloween fingre ca. 40 stk

Tine fra bloggen Detbedstejegved.dk har lavet denne nemme opskrift på uhyggelige Halloween fingre.
Tine fra bloggen Detbedstejegved.dk har lavet denne nemme opskrift på uhyggelige Halloween fingre.
Tine fra bloggen Detbedstejegved.dk har lavet denne nemme opskrift på uhyggelige Halloween fingre.


Det skal du bruge

  • 200 g blødt smør
  • 200 g rørsukker
  • 1,5 tsk vaniljesukker
  • Skallen fra en halv citron
  • 1 æg, let pisket
  • 400g hvedemel

Pynt:

  • Smuttede halve mandler
  • Jordbærsyltetøj
  • Rød pastafarve
  • Kakaopulver


Sådan gør du:

  1. Rør smør og sukker sammen og tilsæt så æg, citronskal og vaniljepulver.
  2. Rør melet i lidt ad gangen og form dejen til en kugle.
  3. Dæk dejen med film og læg den i køleskabet i ca. 1 time.
  4. Bland syltetøj og en smule pastafarve sammen i en skål, så det får en kraftig rød farve.
  5. Ælt dejen lidt på et meldrysset bord og rul dejen ud i fingertykke pølser. Klem pølserne lidt ind to steder, så det ligner fingerled.
  6. Sæt mandlen på fingerspidsen og pres den let ned.
  7. Løft den igen og put en lille smule syltetøj på hvor mandlen skal sidde. Sæt mandlen på igen ovenpå syltetøjet.
  8. Skær derefter nogle riller, der ligner  hudfolder.
  9. Bag dine Halloweenfingre i ca. 15-18 min ved 180 grader.
  10. Når de er kølet af, tager du kakaopulver og en pensel og børster leddene, så fingrene ser beskidte ud.

Velbekomme!